Udendørs spabade bliver stadig mere populære i Danmark og resten af Norden. Et udendørs spabad giver øjeblikkelig afslapning, livskvalitet og velvære - Og det er ikke kun på grund af massageterapien, det er lige så meget på grund af den hygge, som et spabad er med til at skabe, kombineret med udendørsoplevelsen. En udespa eller en swimspa kan bruges hele året rundt i al slags vejr, på alle tidspunkter af døgnet og er derfor en god velvære-investering.
Inden du tager springet og investere i din drømmespa, kan det være rart at vide, hvor meget sådan det koster i forbrug.
Få det fulde overblik over energiforbruget på et udendørs spabad, og få vores bedste tips og tricks, til at minimere energiforbruget i denne artikel.
Hos DenForm producerer og leverer vi udendørs spabade til hele Europa, samt områder nord for polarcirklen. Spabadene skal altså derfor kunne klare de koldeste temperaturer og et af de hårdeste klimaer i verden.
Noget af det vi oftest bliver spurgt om, er forbruget på en udespa – for hvad koster det egentligt at holde et udendørs spabad kørende? Når man investerer i en udespa, bør første tanke ikke være at spare på strømmen, men derimod hvordan man får den bedste wellness-oplevelse. Men derfor skader det jo ikke at kontrollere udespaens isolering og hvordan man bedst holder på varmen i sin spa.
Den afgørende faktor for et lavt strømforbrug i sin udespa er isoleringen. Alle DenForm udendørs spabade, består af det vi kalder for et 4-dobbelt isoleringssystem. Vi har designet et såkaldt EcoHeat-system, som isolerer udespaen på tre måder. Systemet består af følgende: PU-skum, et luftrum, alufolie & flamingo og et termolåg.
Herunder kan du læse mere om de forskellige isolerende lag.
Et af de hyppigst stillede spørgsmål, handler om forbruget ved en udendørs spa - Og det er umuligt at svare præcist på, for det afhænger af spaens størrelse, hvor koldt det er udenfor og den enkeltes forbrugsmønster. Der findes dog nogle tommelfingerregler, og man kan lave et generelt skøn og gennemsnit i kroner og øre, men sandheden er, at ingen præcist kan vide det, da det afhænger af dit forbrugsmønster.
Det afgørende spørgsmål, som du skal stille dig selv, er, om du vil spare strøm, eller om du vil have den bedste udespa-oplevelse. En udendørs spa bruger f.eks. markant mere strøm om vinteren, end om sommeren, men om vinteren har du også den bedste spaoplevelse i det 39 grader varme vand. En udespa bruger også mindre strøm, hvis den står i læ under et halvtag, men det betyder også, at det kan være svært at se hele stjernehimmelen, hvis du vil bruge din udespa sent om aftenen. Du bør derfor, overveje hvordan du har tænkt dig at bruge din udespa, og hvordan du vil få mest glæde af den.
Det koster en udendørs spa så i forbrug?
Hvis vi skal give vores bedste bud på energiforbruget, ud fra vores egne erfaringer, så koster det mellem 400-600 kr. om måneden, hvis udespaen benyttes 2-3 gange i ugen – med alle forbehold.
Derfor plejer vi sige, at det i gennemsnit koster ca. 500 kr. for at holde en udendørs spa kørende om måneden. Det svarer til ca. 15-20 kr. om dagen i strøm, set over et helt år.
En udespa har typisk et 3 kW varmelegeme, og den bruger mest strøm på at opvarme vandet. Hvis du derfor kan mindske varmetabet, så er der penge at spare på driftsomkostningerne.
Læ: En udespa der står i læ, eventuelt under et halvtag, er ikke udsat for så meget vindafkøling og holder derfor bedre på varmen.
Tidsforbrug: Hvis du bruger din udespa i kortere tid, f.eks. i en halv time ad gangen, i stedet for en time, så giver det sig selv, at den skal bruge mindre strøm.
Badevandstemperatur: Hvis du kan nøjes med at badevandet er 36 grader varmt, i stedet for 40 grader, så er det også med til at holde energiforbruget nede.
Temperaturnedsættelse: Hvis du ikke skal bruge din udespa i en længere periode, f.eks. hvis man skal ud og rejse, så kan du med fordel sænke temperaturen helt ned til 14 grader, men husk at en udendørs spa bruger forholdsvis meget strøm på at varme op, og ikke så meget på at fastholde en bestemt temperatur.
Låg: Sørg for at termolåget altid ligger lige og korrekt på spaen, og at det er låst fast med stropperne, så det ikke blæser af i hårdt vejr.
Akkurat som med en swimmingpool, vil der løbende være nogle omkostninger til drift og vedligehold af udespaen ud over strømforbruget.
Herunder kan du se nogle af de produkter, som der kan bruges, for at vedligeholde din udespa bedst muligt.
Vandpleje
Alle vores udendørs spade har en indbygget ozonator, som holder vandet bakteriefrit. Men det kan være nødvendigt at supplere med klor. Desuden skal du sørge for at holde vandets pH-værdi på 7,2.
Med en startpakke til ca. kr. 300,- bør du have vandpleje nok til det første år. Derefter kan du supplere op med klor og pH-regulerende pleje efter behov.
Filter
Filteret skal renses ca. en gang om måneden. Rensen består i, at filteret blødgøres i filterrens, hvorefter den skylles grundigt og herefter skal tørre helt op, indtil den er knastør og igen kan sættes i udespaen. Filteret renses lettest og mest effektivt med filterrens og DenForm filterrensesystem. Du kan rense et spafilter 10-12 gange, inden det anbefales at skifte det ud med en ny. Et filter koster ca. 300-900 kr. alt efter hvilken spa du har. Det kan være en fordel at have to sæt filtre, så du kan veksle og stadig benytte spaen, mens det beskidte filter står i blød.
Afkalkning
Mindst en gang om året eller efter behov (alt efter vandets hårdhed) skal du skifte alt vandet i din udendørs spa. Ved samme lejlighed anbefaler vi at afkalke den. Ved afkalkning bruges der 1 dåse afkalker pr. 300 L vand.
Det er individuelt hvilken udendørs spa der passer bedst til dit behov og familiesammensætning. Her er tre gode bud på udespa modeller, med forskellig indretning og massagekraft.
Gå på opdagelse i vores modeller og find din drømmespa.