Verdensrekord i Swimspa

26 maj 2018 slog Dennis Seiler Holm verdensrekorden i marathon svømning i en DenForm swimspa

Verdensrekord i Marathon Svømning: 17 timer og 7 minutter

Den tidligere verdensrekord var på 16 timer og blev sat af australieren Chloë McCardel i 2014.

 

Klokken 20:00 fredag aften tog Dennis en dyb indånding og begav sig ud på sin maraton-svømmetur. Klokken 13:07 næste dag havde han slået den tidligere rekord med 1 time og 7 minutter. En kraftpræstation i udholdenhed. Dennis svømmede til fordel for Børns Vilkår, og det lykkedes ham at samle over 25.000 kroner ind.

Rekordforsøget blev overvåget af officials fra Dansk Svømmunion, som holdt øje med, at Dennis ikke på noget tidspunkt rørte bunden eller kanterne, og at han ikke fik hjælp fra tilskuere.

Rekorden blev slået i en DenForm 6 meter svømmespa med kombineret pool og spa med i alt 3 modstrømspumper, som tilsammen kan levere 9 HK. Det var dog kun nødvendigt at have en enkelt pumpe tændt, for at Dennis kunne gennemføre sin svømning i et roligt tempo.Forud for svømmeturen havde DenForm tilsat salt til svømmespaen, indtil saltprocenten var på 0,5. På den måde kunne Dennis svømme i desinficeret, klorfrit vand.

I månederne op til rekorden afprøvede Dennis svømmespaen flere gange for at teste teknikker til at indtage føde og væske undervejs. I det hele taget har Dennis kun gode ting at sige om den svømmespa, han tilbragte så lang tid i:

”Jeg var lidt betænkelig ved, om den var stor nok, men der viste sig at være masser af plads. Jeg var også spændt på, at det skulle foregå udendørs, men når der af og til faldt et blad ned i vandet, blev det hurtigt taget af filteret, så vandet blev ved med at være rent.”

Fra DenForm er Peter Brøgger også yderst tilfreds med, at Dennis valgte at gennemføre sin rekord her:
"Vores svømmespa er blevet grundigt stresstestet af Dennis’ fantastiske svømmetur. Det er ikke almindeligt, at en svømmespa er i brug i så lang tid ad gangen, så vi var lidt interesserede i, om den kunne holde temperaturen, men det gik fint. Vi startede på 27,5° C, og i løbet af natten satte vi den op på 28,5, da den omgivende lufttemperatur faldt. Og her lå vandtemperaturen stabilt, selvom der var konstant bevægelse i vandet og en stor overflade.”

Hos DenForm har vi igennem mange års undersøgelse og udvikling specialiseret os inden for wellness faget, og vi er ofte førstevalg, når produktkvalitet og service vægtes højst. Vi elsker at være med til projekter som dette, og vi er stolte over at Dennis Holm og Dansk Svømmeunion valgte os som samarbejdspartner.

Se vores store udvalg af swimspa her

Se TV2's interview af Dennis Holm da han slog verdensrekorden i en swimspa