Fem gode grunde til at vælge en swimspa

Pool eller swimspa?

Vi oplever i stigende grad, at folk vælger en swimspa frem for en swimmingpool. Typisk kan valget sammenfattes i 5 gode grunde: Swimspaen kan bruges hele året, den har svømmetræner og vandmassage, der er minimalt vedligehold og intet installationsarbejde.

Mange drømmer om en swimmingpool i haven

Vand skaber stemning, og en swimmingpool er et rekreativt element, som man kan have glæde af i mange år. Samtidig er der en vis prestige i en pool, som øger hele ejendommens herlighedsværdi.

Men mange kan i lige så høj grad have glæde af en swimspa. De har blot ikke været opmærksomme på muligheden. Swimmingpools og badebassiner har været kendt siden oldtiden, men spabade med en svømmeafdeling er et ret nyt fænomen, som mange ikke kender til endnu.

Vi oplever tit, at kunder beder om et tilbud på en pool, men i løbet af samtalen bliver det tydeligt, at det de egentlig søger, kan opfyldes med en swimspa, og at fordelene ved en swimspa vejer tungere end fordelene ved en pool.

Swimspaen har en række fordele i forhold til en pool:

1. Altid varmt vand

En swimmingpool har en begrænset sæson. Det er muligt at varme vandet op ved hjælp af varmepumpe, solfangere eller en elvarmer. Og et cover kan hjælpe betragteligt til at holde på varmen. På den måde er det muligt at få temperaturen op på måske 30 grader og at forlænge sæsonen med en måneds tid.

Men i swimspaen har du altid varmt vand – eller rettere: du har præcis den temperatur, du ønsker. Hvis du vil benytte dig af vandmassagen, kan du køre temperaturen helt op på 40 grader; og hvis du vil svømmetræne, foretrækker du måske en temperatur på omkring 28 grader. Men bedst af alt: du kan bruge en swimspa hele året. 

2. Svømmetræning

Kraftige modstrømsdyser i swimspaen giver dig mulighed for at svømmetræne på stedet. Du kan selv justere styrken til et sted mellem begynder- og OL-niveau.

Vanddybden er ca. 110 cm og dermed lige så dyb som en almindelig pool. En person på 2 meter skal kun bruge 90 cm for at kunne svømme. 

Fordelen i forhold til en pool er, at du ikke skal vende, for du når aldrig hen til kanten, selv om swimspaen kun er 4 meter lang.

3. Vandmassage

Ud over svømmetræningen indeholder swimspaen også spabadets massagedyser. En swimspa kan lige så vel bruges til hygge og afslapning og til restituering mellem svømmerunderne. Swimspaen er indrettet med siddepladser med dyser til både vandmassage og luftmassage.

Med spa-delen giver swimspaen helt åbenlyst ekstra værdi i forhold til swimmingpoolen.

4. Nem at vedligeholde

I og for sig er en swimspa en swimmingpool i miniformat – bare nemmere.

  • Den filtrerer vandet gennem en skimmer og et filter, og der skal tilsættes lidt klor for at holde vandet bakteriefrit.
  • Derudover har swimspaen også en ozonator, som er med til at reducere behovet for klor.
  • Med en lille håndstøvsuger kan du nemt fjerne ting, som er sunket til bunds.
  • En gang imellem skal en swimspa afkalkes afhængig af vandets hårdhed. I den forbindelse skifter man vandet.

Samlet set er der mindre vedligehold på en swimspa end på en pool. Der er ingen vinternedlukning og ingen forårsopstart.

5. Installation på en dag

Det som oftest gør udslaget, når en kunde overvejer, om de skal vælge pool eller spa, er installationen. 

Etablering af en udendørs swimmingpool involverer som oftest et større anlægsarbejde med gravemaskiner og entreprenører. Et poolprojekt kan trække ud over længere tid, fordi der skal graves ud, støbes fundament og laves teknikrum.

Sammenlignet med en pool er en swimspa næsten ren plug-and-play:

  • Lad eventuelt en kran løfte den ind på plads
  • Tilslut dernæst strøm
  • Fyld vand i, og så er den klar til brug. 

En swimspa kræver ikke nær så meget plads som en pool. Den kan stå på terrassen. Mange vælger at sænke den ned i terrassen, men ofte er det lige så nemt at bygge en lille rampe eller et par trin op til den. Det letter adgangen og er med til at integrere swimspaen i omgivelserne.

Fra bestilling til du kan tage swimspaen i brug kan der gå helt ned til 3 dage.