Vælg mellem vores 3 forskellige modeller herunder eller se vores designerkar længere ned på siden.
Et spabad er til massage, familiehygge, velvære og selvforkælelse. Et indespa giver en helt anden dimension til dit badeværelse og gør badeværelset til et opholdsrum. Søger du efter den gode massage eller efter et rum for familiehygge - eller måske det som kan gøre dit badeværelse helt unikt?
Spabade kan tilpasses til dine individuelle behov. Tag udgangspunkt i et af vores kar i DenForm-serien og få det udstyret efter dit ønske.
Find den spaserie, der passer dig bedst herunder
Se også vores designerkar
A, B eller C?
A-model
Alle bade fås som rene kar uden dyser og udstyr. Kun det lækre design.
B-model
Spabad med massagepumpe, blæser og manuel styring. Spabad B-model er det hyggelige boblebad, som børnene vil elske, og hvor du kan slappe af efter en lang arbejdsdag.
C-model
Et indespa med ekstra massagekraft, varmelegeme, armatur og automatisk styring. Vælg model C, hvis du leder efter den bedste massageoplevelse tilsat lidt ekstra luksus. For en lille merpris får du meget mere spabad med en model C. Spabad C-model giver den optimale massagevirkning og ekstra komfort med varmelegeme, som holder vandet varmt, automatisk tørblæsning (så glemmer du det ikke), undervandslys og armatur monteret i karrets kant.

Design og produktion
Spabadet eller badekarret er ofte badeværelsets største møbel. Det er derfor vigtigt, at det ikke blot er funktionelt, men også passer sig ind i badeværelsets øvrige interiør og med sit design kan bidrage til den samlede oplevelse af badeværelset som et rekreativt rum.
Vi har lang erfaring med produktion og service af indendørs spabade, som er en af vores spidskompetencer. Vi har haft vores egen produktion af indespabade gennem mere end 30 år, og vi har leveret til hoteller, sommerhuse og private boliger.
Vi ønsker at gøre spabadet til hvermandseje. Til den hårdtarbejdende, til familien, til sportsudøveren – til alle som har behov for afstressning eller som vil unde sig den lille luksus i hverdagen.
Vi har spabade med plads til 2, 3 eller 4 personer. Endda op til 8 personer i vores standvandsspa.
Sådan virker massagen i spabadet
Spabadets massagevirkning er en kombination af vandmassage og luftmassage. Vandmassagen får du fra de 6 kraftige Venturi jetdyser, som danner en variabel vandstråle, som bløder musklerne op. I spamodel C er der også 4 roterende mikrodyser til rygmassage.
Luftmassage leveres gennem 8 bunddyser med 32 lufthuller, som skaber tusindvis af luftbobler. Boblerne påvirker blodkarrene under huden og øger blodcirkulationen. Blodet strømmer nu hurtigere gennem de blødgjorte muskler og fjerner akkumulerede affaldsstoffer fra musklerne.
Resultatet er en naturlig følelse af velvære og afslapning, som ikke blot skyldes opholdet i det varme vand. Denne følelse er et direkte resultat af vandets og luftstrømmenes masserende virkning.
Varmelegeme
Varmelegemet er standardudstyr i vores C-modeller. Tommelfingerreglen er, at du kan bruge et 3 kW-varmelegeme, hvis du har en stor vandvarmer. Hvis du har en lille vandvarmer, anbefaler vi et 6 kW-varmelegeme.
Varmelegemet er beregnet på at holde vandet varmt og ikke på at varme koldt vand op (det er muligt, men tager lang tid). Varmelegemet i spabadet indstilles ved installation til en komfortabel permanent temperatur, for eksempel 39° Celsius.

Selvrensende indespa
Alle vores indespa er opbygget med et drænsystem, så vandet af sig selv løber ud af rør og dyser efter tømning. Derudover kan de sidste vandrester blæses ud ved at aktivere luftblæseren efter brug. Det sker enten automatisk efter 20 minutter eller manuelt afhængig af model.
Vedligehold af spabad
Cirka en gang om måneden bør du rense spabadet med et rensemiddel for at forebygge kalk og bakterier. En gang om året supplerer du denne behandling med en grundig afkalkning. Hvis du vedligeholder dit spabad med disse få midler, kan du have glæde af det i mange år.
Indbygning
Et indespa kan leveres med eller uden frontpanel (enkelte modeller leveres kun uden panel). Det er muligt at integrere badet fuldstændig i badeværelsets design ved at bygge det ind som en del af flisevæggen.
Det er også muligt at føre teknikken bort fra spabadet og placere den i et særligt teknikskab med separat adgang.
Et indespa tilpasser sig dine ønsker.
Produktion og levering
Et indespa produceres på bestilling. Der er derfor en leveringstid på 3-4 uger. Vi laver selv al montagen til badet. Har du spørgsmål til opbygning, er du velkommen til at kontakte os.