Den oppustelige spa er nem og hurtig at installere og lige så nem at tage ned igen, når sæsonen er slut. Du kan endda tage den med på ferien som et bærbart spabad.
På ingen tid kan du forvandle din terrasse til et wellness-område med din egen jacuzzi. Et festligt og anderledes indslag til havefesten eller bare til almindelig afstressning.
Oppustelige udendørs spabade
Denform Lux A/S
Kontaktinformation
Udfyld formularen og vores kundeservice vender tilbage hurtigst muligt.
+45 8712 6900 mail@denform.dkViborgvej 291, 8210 Aarhus V
Er en oppustelig spa det rette valg?
En oppustelig spa er en god begynder-spa for dem, der overvejer, om de skal have en rigtig udendørs spa. Mange er i tvivl om, hvor ofte de vil bruge en udendørs spa, men med den noget billigere oppustelige spa er det muligt at teste dit og familiens behov for et rigtigt spabad. Du skal dog være opmærksom på, at en oppustelig spa er et boblebad til sjov og hygge. Det kan i længden ikke sammenlignes med et rigtigt udendørs spabad, som har meget mere massagekraft og vanddyser. Men som boblebad fungerer de oppustelige spabade i princippet fuldstændig som en almindelig udendørs spa med opvarmning op til 42 grader, filtrering og elektronisk styring. Varmelegemet har en effekt på 1500 W og varmer vandet op med ca. 1,2-1,8 grader Celsius i timen. Opvarmningshastigheden er dog meget afhængig af ydre omstændigheder. I koldt og blæsende vejr er spaen længere tid om at nå den ønskede temperatur. Det er også vigtigt at holde låget lukket og at slå boblefunktionen fra under opvarmning.
Kan man bruge en oppustelig spa hele året?
En oppustelig spa er egentlig ikke beregnet til at være en helårs-spa. Normalt pakkes den ned, når sæsonen er slut. En praktisk pose med lukke følger med til opbevaring af spabadet i vinterhalvåret.
En blæser med varm luft danner tusindvis af luftbobler, som sendes ind i vandet fra mellem 118 og 138 lufthuller i bunden af badet.
Fra kontrolpanelet er det muligt at styre luftboblerne, varmen og filtreringen. På de lidt større modeller er det muligt at styre bobleintensiteten i tre trin.
De største modeller har desuden en indbygget ozonator, som holder vandet bakteriefrit. Ellers er det muligt at give vandet chokklor før brug eller anvende klortabletter i en flydedispenser. Et oppusteligt spabad skal betragtes som en lille swimmingpool med hensyn til vandbehandling. Det bør være muligt at holde vandet rent ved hjælp af klor gennem hele sæsonen uden at skulle skifte vandet.
De oppustelige spabade fås i forskellige farver i slidstærkt PVC med UV-beskyttelse. Låget er fremstillet af varmeisolerende materiale. Låget kan lynes på spaen og låses fast enten med spænde eller lås.