Installation af wi-fi modul og app til udespa
Sådan kommer du til at styre dit udespabad via en app:
Styringen til dit udespabad er fremstillet af firmaet Balboa (USA). Med Balboas WorldWide App Kit er det nu muligt at fjernstyre din udespa fra en smartphone eller iPhone.
Det betyder, at du blandt andet kan indstille temperatur og filtercyklus og starte pumperne via app’en.
Dette udstyr har du brug for:
- Wi-Fi-modul
- iPhone eller iPad med iOS 5 eller senere versioner
- Smartphone eller tablet med Android version 2.3 eller senere
- Et lokalt Wi-Fi-netværk med tilgang til Internet og fast IP-adresse
Hvis dit udespabad ikke er leveret med et Wi-Fi-modul, er det muligt at tilkøbe og eftermontere et Wi-Fi-modul. Det kræver blot, at spabadet er Wi-Fi ready. Se vores udvalg af udespa, som er wi-fi ready her.
Alle DenForms udespabade produceret fra april 2016 er Wi-Fi ready. Tidligere modeller kan være Wi-Fi ready. Hvis du er i tvivl, så kontakt os på nedenstående formular.
Installation af Wi-Fi-modulet
Modulet skrues fast på udespabadet uden på panelet eller på en væg. Wi-Fi-modulet sluttes til det tilhørende stik i styreboksen. Styreboksen skal ikke åbnes.
Når wi-fi modulet er monteret, og tilkoblet spaens styringsboks, skal spabadet slukkes helt, i et kort øjeblik, og tændes igen.
Det er vigtigt at følgende krav er opfyldt inden du tilslutter wi-fi modulet:
- BWA kommunikerer over et 2.4 GHz netværk med 802.11b/g/n trådløs teknologi.
- 5 GHz er ikke understøttet.
- Standard trådløs opsætning undersøttes kun af hjemmenetværkroutere konfigurerede med "open" opsætning (no security).
- Sørg for at din router eller router extender bruger kanalerne 1-11
- Wi-fi signalets styrke skal som minimum være -50 dBM og gerne højere for at sikre optimal forbindelse.
- Wi-fi modulet understøtter ikke Mesh router.
Trin 1:
Det første du skal gøre, når du har monteret dit Wi-Fi modul, er, at du skal downloade en app på din mobil eller tablet fra enten App Store (Apple) eller Google Play (Android). Tjek derefter at Wi-Fi er aktiveret på din mobile enhed.
Søg efter ”Balboa Worldwide – Spa Control”.
Instruktionsvideoer til Balboa displays kan findes på Youtube. Søg efter ”Balboa Water Group”.
Trin 2:
Du skal nu forbinde din mobilenhed med spaen. Første trin går ud på, at du skal gå ind på dine indstillinger på din mobil eller tablet, og vælge Wi-Fi. Under Wi-Fi skal du vælge dit Wi-Fi modul som typisk hedder noget lignende BWGSpa_xxxx. Tryk på dette og tilslut.
Trin 3:
Når dette er gjort, skal du gå ind på Balboa appen, og vælge ”Initial setup” i pop-up vinduet. Derefter skal du lukke din app helt, og åbne den igen. Du vil nu være i direct mode. Du vil nu kunne se oppe i højre hjørne inde på Balboa appen, at navnet på dit wi-fi modul står skrevet.
Trin 4:
Ved trin nummer to skal du trykke på indstillinger i højre hjørne af appen, hvorefter du vil kunne se en liste med forskellige menuer. I bunden er der en menu som hedder wi-fi, som du skal trykke på.
Du vil nu komme ind til en side, hvor du skal indtaste dit præcise wi-fi navn og kodeord. Når dette er gjort, så kan du trykke på fluebenet oppe i højre hjørne. Hvis dette er gjort korrekt, så vil du få samme besked, som på billede nr. 4
Trin 5:
Du kan nu gå tilbage til din telefons eller tablets wi-fi indstillinger og tilslutte den til dit eget wi-fi igen. Det er nu meget vigtigt at du lukker din app helt før du åbner den igen. Når appen har været lukket helt, så kan du åbne den igen og trykke på ”Local connect”. Når du har trykket på local connect, så skulle du gerne kunne se dit eget wi-fis navn oppe i højre hjørne.
Trin 6:
Hvis du kan se dit wi-fi i højre hjørne, så mangler du kun det sidste trin. Tryk nu på menu i midten af skærmen og derefter tryk på ”Cloud connect”. Du skal du oprette din eget bruger og kodeord på appen, så derfor tryk på ”Account setup” og ”Create account”.
Trin 7:
Udfyld nu brugernavn og kodeord, samt sikkerhedsspørgsmålene.
Når du har udfyldt spørgsmålene, skal du blot trykket på ”Create account” nede i bunden og derved vil du være forbundet til din spa via Balboa appen. Du kan nu lukke appen helt, gå på 3G eller 4G og åbne appen. Når du åbner appen, så skal du trykke på "Cloud connect" hvorefter den vil bede dig om, at logge ind og når dette er gjort, så vil du være forbundet med din spa, selvom du er på 3G/4G.
Nulstilling af Wi-Fi-modul
Kun i meget sjældne tilfælde, hvor der ikke kan skabes tilslutning til Wi-Fi, er det nødvendigt at nulstille Wi-Fi-modulet til fabriksindstillingerne.
Anvend magneten som er monteret på ledningen. Hold den på højre side af modulet og træk den langsomt mod venstre. Fra- og tilkobl nu dit stik fra styringsboksen til dit wi-fi modul for at gennemføre nulstillingen. Modulet nulstilles og Wi-Fi-adressen BWGSpa_ (efterfulgt af 5 tal) vil fremkomme på den mobile enhed.
Se evt. nedenstående video:
Har du ikke købt en udespa endnu?
Vores udendørs spa leveres i mange forskellige størrelser og former. Du vil også opleve, at nogen af dem er spækket med udstyr, og nogen er ikke. Husk altid at find den udespa, som passer bedst til dig, og er du i tvivl, så klik på nedenstående knap og se vores købeguide lidt længere ned på siden!