Vildmarksbad i stedet for udespa?

Den naturlige livsstil

Elsker du at være ude i naturen, og får den dig helt ned i gear? Så er et vildmarksbad måske lige noget for dig. Et vildmarksbad er et badekar lavet af hårdt fyrretræ som giver et rustikt look, og som passer perfekt ind i havens naturomgivelser. Vildmarksbade er i dag blevet mere og mere populære. Det skyldes bl.a. at de skiller sig ud fra andre udendørs spabade, da de opvarmes via en brændeovn. Vildmarksbade har også den fordel, at de kan placeres alle steder, da de ikke har brug for strøm. Du kan derfor komme i helt tæt kontakt med naturen.

Et vildmarksbad har plads til 6-7 personer – afhængigt af størrelse naturligvis og kan benyttes året rundt. Vildmarksbadet er ideelt at bruge om vinteren, hvor det er en fantastisk oplevelse at sidde med venner og familie i vildmarksbadets 37 ℃ varme vand, mens det knitrer fra brændeovnen, og man nyder udsigten til skoven, vandet eller det sneklædte vinterlandskab.

Skal jeg vælge et vildmarksbad med indvendig eller udvendig ovn?

Alle vores vildmarksbade er med brændefyret ovn, som manuelt opvarmer vandet i vildmarksbadet. Vildmarksbadene fås med enten indvendig og udvendig ovn.

De udvendige ovne er produceret i rustfri stål, de indvendige ovne kan være af aluminium, og derfor SKAL tønden fyldes helt med vand, ellers risikere ovnen at brænde sammen.

Du skal være lidt varsom med regulering af vandets temperatur, da der hverken medfølger termostat eller termometer med vildmarksbadet. Vi anbefaler en badetemperatur på omkring 37 ℃ og max 42 ℃, da det ellers kan føles ubehageligt varmt.

Da badevandet opvarmes manuelt af en ovn, er det svært at regulere varmen, derfor anbefaler vi også at have en haveslange parat, til at sænke vandtemperaturen.

Alle vildmarksbade leveres komplet med brændeovn og skorsten.

Vildmarksbad med eller uden akrylindsats?

Vores vildmarksbade fås også med eller uden akrylindsats. Man skal være opmærksom på, at et vildmarksbad uden akrylindsats vil være utæt det første stykke tid. Dette skyldes det tørre træ, først udvider sig og bliver tæt, når karret fyldes med vand.

Du skal blot efterfylde karret med vand, indtil vildmarksbadet er blevet tæt.

Hvor placeres mit vildmarksbad optimalt?

Eftersom et vildmarksbad ikke bruger strøm, kan du sætte vildmarksbadet hvor du vil; i baghaven, på terrassen eller ude i skoven.

Det eneste krav der er til placeringen af vildmarksbadet er, at underlaget skal være plant, fast og tørt. Hvis underlaget er ujævnt, kan det resultere i, at vildmarksbadet revner, når det fyldes med vand. Derfor anbefaler vi, at du placerer den på fliser eller en træterrasse. Men det er stort set op til en selv, både småsten eller cement er også fint som underlag. Det vigtigste er bare, at der kan komme luft under. Hvis der ikke er plads til, at luften kan cirkulere under vildmarksbadet, kan der forekomme mug og svamp.

Vores guide til den bedste placering af dit vildmarksbad:

Ly: 

Find en placering hvor der er forholdsvis vindstille, det gør det mere behageligt at bruge vildmarksbadet – Du kan altid lave vindafskærmning i form af stakit, hæk eller træer.

Indkig: 

Det kan være rart at placere dit vildmarksbad et afsondret sted, væk fra vej og naboer, så der er mindst muligt indkig, hvilket gør det mere komfortabel at benytte vildmarksbadet.

Udsigt: 

Vildmarksbadet er et sted du opholder dig stillesiddende i en længere periode, derfor skal du sørge for at maksimere udsigten, så du har havens skønneste udsigt.

Vandpleje og vedligehold af vildmarksbad

Vandet i et vildmarksbad bliver ikke filtreret som i et spabad, derfor bør vandet som hovedregel skiftes efter hver badning, dog kan badevandet sagtens genbruges. Dette kræver at man tilsætter klor, især hvis der er flere personer som bader i det samme badevand, da bakterier trives godt ved 37 ℃.

  • Når der tilsættes klor, er det vigtigt at holde øje med pH-værdien, da kloren har sin virkning, når pH-værdien er mellem 7,2 og 7,6 (klorværdien skal være på ca. 1,0).
  • PH-værdien må hverken være for lav eller for høj, så sørg for at have et testsæt, så du kan få en præcis måling af pH- og klorværdierne.

Det er vigtigt at holde sit vildmarksbad vedlige, da det forlænger vildmarksbadets levetid. Vildmarksbadene har alle en bundprop, som betyder at alt vandet kan drænes fra karret. Rengøringen af vildmarksbadet er derfor lettere, da karret helt kan tørre, så der ikke kommer mug og svamp, i de perioder vildmarksbadet står tomt. 

Når sommersæsonen er ovre, kan det derfor være en god ide at behandle vildmarksbadets træ med træ-olie, for at forberede det på vinterens kulde og for at bevare tøndens udseende.

En god tommelfingerregel er:

  • 1-3 personer kan benytte det samme badevand i omkring 1-2 måneder.
  • Benyttes vildmarksbadet derimod af 4-10 personer, så skal badevandet gerne skiftes hver eller hver anden uge.
  • Vildmarksbade med akrylindsats kan dog holde på det samme badevand i længere tid end et træ-kar, og derfor kan det variere, hvor ofte vandet bør udskiftes - det er en individuel bedømmelse.
  • Selvom vandplejen fjerner bakterierne i vandet, så fjerner det ikke andre urenheder.

Vælger du derfor at genbruge badevandet, så anbefaler vi, at du køber et låg eller termocover, som både beskytter og forhindrer blade og andet nedfald i at forurene badevandet. På den måde sparer du penge på både vandregningen og vandplejen. En solid trappe er også god ide, så du og dine børn kan komme sikkert op og ned i vildmarksbadet.
 

Låg og trappe kan tilkøbes her.

Se vores vildmarksbade her