100% tilfredshedsgaranti
DK's største udvalg af udespa & sauna
Fri fragt & levering på ordrer over 1000kr
Kundeservice alle ugens dage
Udespa klar til levering nu
100% tilfredshedsgaranti
DK's største udvalg af udespa & sauna
Fri fragt & levering på ordrer over 1000kr
Kundeservice alle ugens dage
Udespa klar til levering nu

Hvor meget klor skal der i en udespa?

Her kan du få en enkel forklaring på hvor meget klor du skal tilsætte din udendørs spa

Så meget klor skal du tilsætte til dit spabad

Hvis du ejer, låner eller overvejer at købe en udespa, så er der ét spørgsmål, der hurtigt melder sig: Hvor meget klor skal der egentlig i? Og endnu vigtigere – hvorfor?

Internettet er fuld af guides, og det kan godt blive lidt teknisk. Derfor får du her en helt simpel forklaring, så du trygt kan nyde rent og sikkert vand i din spa – uden at bruge unødvendigt tid eller kemikalier.

Hvad gør klor i en spa?

Klor er den mest brugte metode til at holde vandet i din spa fri for bakterier, alger og andre mikroorganismer. Når du sidder i varmt vand (typisk 37–40 grader), udvikler det sig hurtigt til en "levende" blanding af varme, fugt og organisk materiale fra huden. Det er et ideelt miljø for bakterier – og derfor er desinfektion nødvendig.

Den enkle tommelfingerregel

Som udgangspunkt skal du holde klorindholdet i din spa mellem 1 og 3 mg/l (ppm). Det er den mængde, der sikrer effektiv desinficering – uden at være for meget. Det kan dog være svært at måle, hvis du bruger granulat, da granulat er hurtigt opløsende og fordamper.

Når du fylder spaen op:

  • Tilsæt ca.10 gram klorgranulat pr. 1000 liter vand første gang du fylder spaen op.
  • Lad massagedyserne køre i 5 minutter for at opløse og fordele klorgranulaten

Når spaen er i brug:

  • Tilsæt ca. 5 gram klor efter hver brug.
  • Hvis du bruger tabletter, skal du tilsætte ca. 1 tablet om ugen

Brug af klor i tabletter eller granulat?

Du kan bruge både klortabletter (langsomt opløselige) og klorgranulat (hurtigtvirkende). Granulat er ideelt til justering her og nu, mens tabletter er gode til at holde et stabilt niveau over tid.

Hvis du har en udespa med AquaGuard™ fra DenForm, vil dit behov for klor ofte være lavere, fordi UV og ozon allerede renser vandet løbende.

For meget klor?

Hvis du ved en fejl kommer til at tilsætte for meget klor, skal du:

  • Lade spaen stå åben, så kloren fordamper hurtigere.
  • Undgå at bade, før der er gået 24 timer
  • Du kan fremskynde processen ved at tømme 10cm. Vand og fylde nyt i med haveslangen

Pas også på pH-værdien

Klor virker kun optimalt, hvis pH-værdien ligger mellem 6,9 og 7,4. Ligger den udenfor dette område, bliver kloren enten for svag eller for aggressiv. Brug pH-minus eller pH-plus til at justere – og husk at måle pH sammen med kloren.

Du behøver ikke være ekspert

Hos DenForm gør vi meget ud af, at spaen skal være nem at passe. Derfor får du altid en grundig guide med ved køb, og vi har masser af hjælp at hente online – både videoer og artikler. Og hvis du stadig er i tvivl? Vores kundeservice sidder klar til at hjælpe, også med helt lavpraktiske spørgsmål som dette.

Brug for rådgivning?

Husk vi er her for at hjælpe! Der er ikke noget vi hellere vil end at tale med vores kunder. 

Ring til os: 8712 6900
Skriv til os: mail@denform.dk